Strikkeprøve eller ej?

Strikkeprøven er noget, mange springer over. Det tager tid og garn, og ofte vil man jo bare i gang med det sjove: selve projektet. Det føles måske lidt irriterende at skulle lave en prøve først – og så ovenikøbet vente på, at den tørrer, før man ved, om strikkefastheden passer med opskriften.

Men… vi siger det ligeud:
En strikkeprøve er vigtig.

Det er den eneste måde, du kan være sikker på, at det færdige resultat passer – hvad enten du strikker til dig selv, en pude, en baby eller en bamse. Strikkeprøven viser nemlig, hvor mange masker og pinde du får pr. 10 cm, og det har stor betydning for målene på det færdige arbejde.

Et lille regneeksempel

Forestil dig, at opskriften siger 28 masker pr. 10 cm. Hvis du skal strikke et stykke med 196 masker, vil det måle 70 cm. Men hvis din strikkeprøve viser 25 masker pr. 10 cm, vil de samme 196 masker nu give 78,5 cm.

Det er en stor forskel – især hvis du laver en tætsiddende top eller et pudebetræk.

Hvornår kan man måske springe strikkeprøven over?

Vi forstår det godt – nogle gange har man bare ikke lyst. Og ja, der findes situationer, hvor du med lidt sund fornuft og erfaring måske kan slippe afsted uden at lave en fuld prøve:

• Til babyprojekter, hvor barnet ikke er født endnu, eller du alligevel strikker en størrelse større. Børn vokser forskelligt, og det gør ikke så meget, om en trøje passer i dag eller om to måneder.
• Til ting, hvor størrelsen ikke er afgørende – fx bamser, tæpper og tørklæder.
• Hvis du bruger det samme garn og mønster som før. Har du strikket det samme før i det samme garn, kan du (næsten) roligt bruge samme pindestørrelse. Men: din strikkefasthed kan have ændret sig. Det kommer vi tilbage til.
• Du kan starte direkte på arbejdet og måle på det, når du har strikket et større stykke. Sæt maskerne på en maskeholder eller tråd, eller vask det direkte på wiren, hvis du bruger udskiftelige pinde (husk at tage pindene af og sætte maskestoppere på først!). Når det er tørt, måler du. Passer det ikke, må du vurdere, om du vil pille op.
• Kender du designeren godt, kan du måske forudsige, om du plejer at ramme strikkefastheden, og tilpasse pindestørrelsen derefter.

Hvorfor “næsten” ro i maven?

Vi nævnte tidligere, at du næsten kan stole på gamle strikkeprøver. Det skyldes, at strikkefasthed kan ændre sig – både over tid og med omgivelserne. Måske strikker du løsere i dag, end du gjorde for et år siden. Måske bruger du nye pinde. Temperatur og luftfugtighed påvirker også.

Fladt eller rundt? Det betyder noget!

Strikker du rundt? Så skal din strikkeprøve også strikkes rundt.
Strikker du fladt? Så skal prøven strikkes frem og tilbage.

Når du laver en rund prøve, behøver den ikke være stor. Når du når enden af pinden, skubber du maskerne tilbage til begyndelsen og strikker igen fra retsiden – husk at lade garnet hænge løst bag arbejdet. Når prøven er færdig, kan du klippe trådene på bagsiden og lægge den fladt – den ligner et lille tæppe med frynser, og det er helt rigtigt!

Sådan laver du en god strikkeprøve

• Slå ekstra masker op: Kantmasker er svære at måle med, og de kan rulle. Slå derfor 6–10 masker mere op end strikkefastheden kræver – og strik lidt ekstra pinde også.
• Brug den rette struktur: Din opskrift angiver typisk, om strikkeprøven skal være i glatstrik, rib, struktur eller mønster. Følg dette – og lav eventuelt lidt retstrik i kanterne for at undgå, at de ruller.
• Brug diagrammer hvis muligt: Hvis du strikker i struktur, og opskriften har et diagram, så brug det. Har den ikke det, så vælg det mønster, der fylder mest i projektet, og lav prøven i det.
• Luk løst af og vask: Luk løst af, så prøven ikke trækker sig sammen. Og vask altid din prøve, inden du måler! Garn ændrer sig ved vask – det bliver blødere, mere afslappet, og nogle fibre vokser.
• Blokning: Er det glatstrik, behøver du ikke nødvendigvis spænde det ud. Men struktur eller mønsterprøver har bedst af at blive spændt ud med nåle.